HAWK
Det vil være usandt at påstå, at det er en gave at være blind. Det er imidlertid dén ingrediens, der krydrer min livsfest, da jeg i stedet ser med hjertet – en sårbar position. Til gengæld er jeg herlig fri for at blive distraheret af for meget fake, spil og overflade.
I mine 11 postkort til sjælen, på cd’en, ”LOOKING FOR LOVE” åbner jeg for fuld knald dørene ind til et landskab og persongalleri af skæbner og historier, der synger i mit liv.
Jeg byder velkommen i et univers af nærhed og dialog og drages mod den sang, jeg hører hos mennesker, der viser sig på min livsfilm og af den forløsning, der sker hos os alle, når vi bliver hørt.
Vi tumler rundt i ord som coaching, branding og politisk spin for at finde vej igennem vores eget landskab og bliver indfanget af mediernes bulimiske måde at hitfiksere os på. Selv har jeg gemt mig bag hat og briller, brugt lige så meget energi på terapi og selvfamlen i fremkaldervæske, at jeg selv let kunne være endt som døgnflueguf.
Som alle andre kender jeg til det at blive set i musikken, hørt i sangen, og er nu der, hvor jeg mærker, jeg kan invitere på 11 sange i Håb, nærvær og varme.
Sammen med nogle af verdens bedste musikere; trommeslageren Nathaniel Townsley (Stevie Wonder), bassisten Linley Marthe (Zawinul), perkussionisten Raul Rekow (Santana), Aske Jacoby, Christina Boelskifte, Poul Reimann(Eran) med flere har jeg indspillet en perlerække af sange med min egen kantede soul -flavour.
Alle sange er skrevet med min livspartner, den amerikanske lyriker Anna Lia Bright, der forstår at oversætte mine visioner til ord og hermed sætte luft under ”Høgens” vinger.
HAWK mini CV:
Hawks Varme soul stemmestemme kan bla. høres i DR’s populære tv serier KRØNIKEN & ØRNEN. Tabet af synet har intensiveret Hawks musikalske udtryk og givet ham en gave når det handler om at fortælle livets historier. Cd’en LOOKING FOR LOVE
præsentere nogle af verdens top musiker og var kåret som ugens album på P4
CD’s: KRØNIKEN CD+ HAWK + BEYOND FOREVER + Den GRIMMESTE MAND I BYEN + FEELING BELOVED + LOOKING FOR LOVE(Hawk var med til at indsamle 2 millioner kr. til Dansk blindesamfunds projekt for blinde forældreløse børn i Rwanda)
RADIO: Hawk spilles løbende på 5. år hos DR samt på flere stationer i USA.
For yderlig information venligst kontakt: soul@brighthawk.dk
Bright&Hawk – Søren Høg HAWK 38 71 04 45 / 28 12 80 50